|
|
|
Indholdet i KST Basis-kurserne (KST I, II, III og KST til Børn I)
(4 x 3 dage, i alt 96 timer)
Du vil få en forståelse af kronisk stress. Du vil lære at teste, om din klient har stress, og hvordan du behandler det.
Du vil lære at se, mærke og lytte til klienten og dennes krop, så du kan vælge de teknikker, som kan genskabe balancen.
Den grundlæggende og aktuelle anatomi, som har med hver arbejdsteknik at gøre, vil blive gennemgået inden du bliver præsenteret for teknikken. Derudover vil du få gennemgået Kranio-Sakral-systemets grundlæggende anatomi og fysiologi.
Behandlingsformen bygger på en teori om, at knogler skal være bevægelige, i balance, og at de samarbejder med hinanden.
Denne teori vil du hen ad vejen, hvor du bliver bedre og bedre til at opleve hvad der sker, kunne bevise klinisk over for dig selv.
KST I: Behandling af ryg/lænd og nakke.
Vi starter med at arbejde med muskler og bindevævet i nakke, ryg, lænd og hofte, så vi derigennem kan frigøre hofte, ryg- og nakkehvirvlerne, som er det bærende system i kroppen.
Du vil lære hvordan du kan mærke knoglernes bevægelse (rytmen), og hvordan du kan bruge denne viden til at forbedre cirkulationen i kroppen.
Det er vigtigt at cirkulationen i kroppen er i orden, før du begynder på de egentlige kranie teknikker, er en nødvendighed. Derfor er denne 1. del meget generel, og kan bruges i mange andre sammenhænge end Kranio-Sakral terapi, bl.a massage og zoneterapi.
KST II: Behandling af kranie.
Generelle teknikker til aktivering af kæbe, leddene i kraniebunden og hovedet, samt udvide dit arbejde med hjernehinderne. Derved øger du blodcirkulationen i hovedet, samt blodgennemstrømningen til og fra hovedet. Efter dette kursus får du en protokol (arbejdsmodel) med hjem, som du kan arbejde sikkert og trygt efter - også med helt nye klienter.
KST III: Behandling af kæbe og ansigt.
Specifikke teknikker, der kan aktivere ansigtsknogler, tænder og kæbe.
Du vil arbejde med energiteknikker og på en blid og effektiv måde, lærer du hvordan du kan afslappe det sociale nervesystem, ved at arbejde på hals, ansigt og kæbe.
KST til Børn I + opfølgning.
KST Børn I + opfølgning: På denne del vil der være fokus på børn. På kurset gennemgår vi en normal fødsel fra start til slut, og hvordan det kan påvirke det lille barns knogler i hovedet og på kroppen. Der bliver undervist i hvordan du generelt kan behandle de eventuelle ubalancer, der er opstået i fødselsprocessen.
Disse ubalancer kan hæmme et menneskes udvikling på forskellige områder gennem hele livet.
- heldigvis er det aldrig for sent at gøre noget ved det.
Basisuddannelsen afsluttes med en prøve, der omhandler alle 4 kurser.
Kurserne: Er opbygget, så du får både teoretisk, praktisk og psykologisk viden.
Hvis du har en uddannelse i forvejen, kan du videreuddanne dig, ved at tage de kurser du har behov for.
Uddannelserne: Såfremt du har et eller flere KST kurser i forvejen fra andre uddannelsessteder, kan dette, i visse tilfælde, give merit til uddannelsen.
Hele Uddannelsen til KranioSakral Terapeut, som omhandler mere end ovenstående basisuddannelse og som afsluttes med eksamen, opfylder toldvæsenets krav for momsfritagelse, samt de krav, de faglige foreninger har for at kunne blive registreret behandler (RAB).
|
|