|
|
|
Hvad er Ansigtszoneterapi (Facial Refleksology).
Ansigtszoneterapi er en moderne terapiform, hvis rødder strækker sig mange tusinde år tilbage,
både i ægyptiske, orientalske og indianske samfund. Igennem de sidste 20 år har man samlet
disse behandlingsmetoder og udviklet terapiformen bl.a. via studier hos den indianske
normadestamme Mapuches og den vietnamesiske læge Dr. Quoc Chau, som forsker i behandling
af nervesystemet via ansigtet.
Ansigtszoneterapien udføres via manuel stimulation af zoner og punkter i ansigtet.
Metoden praktiseres på samme måde som fodzoneterapien. Først foretages en undersøgelse og
diagnosticering, hvor ubalancer vurderes individuelt ved gennemførelse af en grundbehandling.
Derefter efterbehandles via stimulering af punkter som er kombineret ud fra orientalsk
medicins grundprincipper, antikke indianske behandlingsformer, meridianteorien, sammenfattet
med neuro-anatomiske observationer samt viden om det centrale nervesystem.
Med denne metode er det muligt at analysere grunden til ubalance af organisk, kemisk,
fysisk eller emotionel karakter, der ligger til grund for en sygdom eller lidelse,
samt behandle symptomerne, med en naturlig og holistisk behandlingsteknik.
Ved stimulering af neurologiske- og akupunktur punkter i ansigt og kranie, sendes impulser
via centralnervesystemet til hjernen, hvor neurotransmitterne oplades og sendes videre til
kroppens organer. Herved reguleres den kemiske proces, blodkredsløbet.
Også den psykiske balance reguleres.
På grundlag af 15 års terapeutisk arbejde med handicappede patienter i Argentina, har denne
terapiform opnået anerkendelse på internationalt niveau. Metoden er også blevet afprøvet i
et projekt på genoptræningscenteret for senhjerneskader, Kurhuset Filadelfia i Danmark,
med gode resultater (se casen under artikler).
Denne terapi egner sig til behandling af symptomer af organisk, kemisk og muskulær karakter,
samt til afhjælpning af emotionelle problemer, stresssymptomer, søvnløshed, barnløshed,
seksuelle forstyrrelser og meget andet.
Ansigtszoneterapien har også en rekonstruerende og opstrammende virkning. Således egner
behandlingen sig udmærket til at behandle rynker og andre påvirkninger af ansigtsvæv og hud.
Man kan ved endt uddannelse deltage i forskellige efter og videreuddannelsestilbud på skolen,
så man til sidst kan opnå momsfritagelse og RAB godkendelse.
Skolen opfylder Told & Skat´s regler for momsfritagelse.
I 1999 blev skolens høje uddannelsesniveau godkendt af Told og Skat til momsfritagelse. Det betyder at du
som uddannet Ansigtszoneterapeut fra vores skole, kan opnå momsfritagelse til dine behandlinger,
såfremt du fortsætter din uddannelse med Ansigtszoneterapi del 2 (kursus 5-8) og Ansigtszoneterpi 3 (kursus 9-12) eller tager Comofacial uddannelsen (den kosmetiske linie af Ansigtszonetrapeut Uddannelsen) i alt 250 lektioner, samt anatomi/fysiologi 200 lektioner, sygdomslære/farmakologi 100 lektioner, psykologi 50 lektioner samt klinikvejledning/klientbehandling 10 lektioner og introduktion til andre alternative behandlingsformer 50 lektioner. Alle fag kan erhverves her på skolen, enten som e-learning eller klasseundervisning.
Hvis du vælger at videreuddanne dig efter hele ovenstående Ansigtszoneterapeutuddannelse, vil heller ikke disse behandlinger skulle tillægges moms.
Registreringsordning for alternative behandlere.
Folketinget har vedtaget en lov (år 2004) der omfatter en ordning, hvor sundhedsministeriet godkender foreninger til at registrere bl.a. zoneterapeuter, der har gennemgået en seriøs uddannelse, med et mindstekrav til timeantal.
Uddannelsen som beskrevet under momsfritagelse opfylder dette krav.
Det betyder at når du er færdiguddannet hos os, vil du kunne blive Registreret Alternativ Behandler (RAB godkendt behandler).
Zandra Willumsen og Den Danske Zoneterapeut Skole ApS har i dag alle rettigheder til at
uddanne ansigtszoneterapeuter i Danmark. Zandra Willumsen har siden sin første rejse til
Argentina i 1998, arbejdet med konceptet og har sammen med Lone Sørensen Lopez undervist og
uddannet mange ansigtszoneterapeuter i Danmark. Lone Sørensen Lopez(Barcelona, Spanien) som
har udviklet hele dette fantastiske koncept, udarbejder og opdaterer alt undervisningsmateriale
i samarbejde med Zandra Willumsen og censurerer til tider ved vores eksamener.
Dette sikrer at kvaliteten af vores terapeuters arbejde altid er på sit højeste.
Ansigtszoneterapi(facial refleksology) titlen og konceptet er patenteret. Alle terapeuter der er uddannet i Danmark
af Zandra Willumsen og Lone Sørensen, kan optages i den Internationale
Ansigtszoneterapi forening der rummer terapeuter
fra 22 lande, fra de 42 forskellige skoler, med specieluddannede instruktører som er ledet af Lone Sørensen, Barcelona i Spanien .
Den Danske zoneterapeut og reflexolog Lone Sørensen (Lopez) modtog i år 2001 en prisbelønning
fra WHO, bl.a. for forskning og udviklingen af ansigtszoneterapien. Lone Sørensen er
den første zoneterapeut i verden, der har modtaget en prisbelønning fra WHO. Læs mere om WHO-pris til Lone Sørensen (Lopez) HER
Vi gør opmærksom på, at der er flere skoler her i landet, der udgiver sig som uddannelsessted for
Ansigtszoneterapeuter, Facial Zoneterapeuter m.m. og at disse ikke er anerkendt af Lone Sørensen og den
internationale ansigtszoneterapi forening ¨Global Facial Network¨.
Det er heller ikke nok at læse bogen om Ansigtszoneterapi og derved mene at man er Ansigtszoneterapeut og det er på ingen måder nok til at kalde sig Ansigtszoneterapeut.
Elever og færdiguddannede terapeuter uddannet af disse skoler og på denne måde, kan derfor ikke optages i
foreningen og der vil ligeledes ikke kunne henvises til disse fra foreningens side.
Ligeledes kan disse elever heller ikke deltage i efter- og videreuddannelseskurser hos Lone Sørensen.
Alene elever uddannet af Zandra Willumsen, www.eschool.dk, DDZ-Din Alternative Skole og Den Danske Zoneterapeut Skole er godkendt
i Danmark og kan optages i Ansigtszoneterapeut foreningen og deltage i alle arrangementer og tilbud fra Lone Sørensen.
DER ER NU MULIGHED FOR AT TAGE ANSIGTSZONETERAPEUTUDDANNELSEN SOM DISTANCEKURSUS
VIA E-LEARNING KIG IND PÅ www.eschool.dk
|
|